Piement d`Espelette (Capsicum Annuum)
Piement d`Espelette har en helt fantastisk smag og er derfor en af vores yndlingssorter. Det er en mild chili, som modner tidligt på året. Planten er rigtbærende og så hårdfør, at den kan dyrkes på friland lune steder. Sorten stammer fra Baskerlandet, hvor den har kultstatus netop på grund af den fantastiske smag. Frugterne er middelstore, koniske og modner fra grøn til rød.
Piement er god til at tørre og giver et helt fantastisk velsmagende chilipulver.
Planten kan blive op til 110 cm høj.
2.000-4.000 SHU
Dyrkning af chili og peber: Peber og chili sås indenfor fra midten af januar til midten af marts. Frøene kræver god varme for at spire, gerne 22-26 grader. Nogle sorter kan tage rigtig lang tid om at spire, så tålmodighed er en god ting. Når planterne har fået det første hold blade plantes de om. Chili og peber udplantes i drivhus fra maj. De dyrkes bedst i krukker.