Havrerod

Havrerod
Tragopogon porrifolius
 
Havrerod dyrkes sjældent i danske haver og det er ærgerligt for planten er både delikat og let at dyrke. Havrerod stammer oprindelig fra middelhavslandene, men har været dyrket i Danmark siden 1600-tallet.
 
Havrerod er en toårig plante, men i køkkenhaven dyrkes den som etårig. Alle dele af havrerod er spiselige. Havrerod sås direkte på voksestedet om foråret og spirer hurtigt. Det første år vokser planterne med en lang tynd pælerod og en grøn bladroset af aflange blade. Bladene er stedsegrønne i løbet af vinteren. Andet år vokser rod og bladroset yderligere, og i maj og juni måned sætter den smukke, magenta farvede blomster. Blomsterne springer ud om morgenen og folder sig sammen om eftermiddagen. Hver plante sætter mange blomster over en lang periode. Bladrosetten bliver cirka 30 cm høj. Når den blomstrer, bliver den over en meter.
 
Traditionelt har man spist de lange, tynde rødder fra efteråret og i løbet af vinteren. De har en delikat og mild smag af havre eller østers. Rødderne kan bruges rå i salater eller stegte, bagte eller kogte i forskellige varme retter. Bladene har en mild smag og kan bruges rå eller tilberedte. Inden blomsterne springer ud, kan de bruges som asparges, og blomsterne kan bruges i salater, som et smukt og farverigt indslag.
 
Havrerod er en gammel lægeplante og den har en rensende effekt. Den har været brugt til at styrke lever og galdeblære og til behandling af åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
 
Havrerod kan dyrkes på lange, lige rækker i køkkenhaven. I permakulturhaven har den mange gavnlige effekter og kan dyrkes mellem andre urter og buske. De lange pælerødder løsner jorden, og danner muld, når planten visner ned. Blomsterne tiltrækker bestøvende insekter og fuglene spiser de modne frø.
 
Posen indeholder mindst 20 frø