top of page
Estisk Rød Hvidløg

Estisk Rød Hvidløg

Hvidløg, Slangehvidløg, Allium sativum

 

Estisk rød er et stort flot hvidløg af Marbled purple striped typen. Det har få store fed, røde aftegninger og en skøn hvidløgssmag. Løgene har en god holdbarhed og kan, ved korrekt opbevaring, let holde sig til næste års høst. Sorten er meget hårdfør og klarer både kulde, tørke og våde forhold uden, at det påvirker udbyttet nævneværdigt. Estisk rød er ikke kritisk i forhold til jordbund og trives både på sand- og lerjord.

 

Estisk rød er et slangehvidløg og sætter i forsommeren en flot snoet top med masser af små yngleløg i toppen. Yngleløgene kan sættes i efteråret og blive til nye hvidløg, eller de kan spises.

 

Estisk rød er fundet på et marked i Tallinn, navngivet og bragt til Danmark af en ivrig frøsamler i 1993. Det er usikkert hvor løgene oprindelig stammer fra, men det har stor lighed med en gammel Landrace af sovjetisk/ukrainsk oprindelse ‘Harkovski mestnii’, der betyder at det stammer fra Kharkiv regionen. Vi har dyrket vores klon af Estisk rød siden 2008. I de seneste mange år har vi ikke dyrket andre sorter af hvidløg, da de på alle parametre topper som yndlingsløg, både når det gælder smag, størrelse, holdbarhed og hårdførhed.

 

Fed af Estisk rød skal sættes i slutningen af oktober til slutningen november. Hvidløgene høstes i juli.

 

Du modtager et helt hvidløg med 5-8 fed. De vejer fra 75 g til 160 g

    kr 75,00Pris

    ©2021 by Den Bæredygtige Vej. Proudly created with Wix.com

    bottom of page