top of page

Gå til “Have” i Bakkely Permahave ved Hammel

Drømmer du om at dyrke grøntsager, få jord under neglene og en ugentlig pause med meningsgivende aktiviteter i naturen, så er dette hold noget for dig.

Hver mandag indbyder vi til halvanden times spændende aktiviteter her i Bakkely Permahave i dalen mellem Hammel og Sall.
Aktiviteterne starter med at vi fortæller om, hvad vi skal lave og hvorfor. Derefter laver vi i fællesskab tingene i praksis, da man lærer bedst ved at få jord under neglene.
Vi kommer gennem alle dyrkningsårets faser. Vi skal lave grønsagsbede, så, luge, jorddække, vande, gøde, høste mm. hele sæsonen igennem, så du får en god fornemmelse af, hvordan du selv kan anlægge og dyrke dine egne grøntsager derhjemme.

Vi har mange års erfaring med dyrkning af spiselige haver og er selvforsynende med langt det meste grønt. Under arbejdet deler vi gavmildt ud af råd og erfaringer - og alle spørgsmål er velkomne

Vi starter hver mandag kl. 16:30. Adressen er Sallvej 118, 8450 Hammel. Vi mødes ved den lille vej mellem Sallvej 118 og 116, hvor man også kan parkere.
Prisen er 75 kr. pr. gang.

    kr 75,00Pris
    Antal

    ©2021 by Den Bæredygtige Vej. Proudly created with Wix.com

    bottom of page